Stegte ål med stuvede kartofler (billedet kommer senere)

 

 

Ålene skylles og gås efter for blodrester, de skæres i passende stykker på ca. 6 cm. saltes grundigt og lægges i køleskabet ca. 1 time.

Ålene skylles igen, lægges i en gryde og dækkes med en god ale (en pilsner giver for meget bitterhed), de bringes i kog og koger 3 min, hvorefter ålene skylles, herved reduceres den grimme lugt ved stegningen og fjerner den ramme smag de kan have, især hvis de har ligget et stykke tid i fryseren.

Put ålestykkerne op i en skål, hæld rugmelet på og vend ålestykkerne så de bliver godt dækket.

 

Skær de skrallede kartofler i mindre stykker og giv dem et kort opkog i vand uden salt. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af i en sigte.

Smelt smørret i en gryde, og vend kartoflerne heri. Kom 3/4 af mælk og fløde ved samt saften fra 1/2 citron, og lad det koge under jævnlig omrøring for svag varme til kartoflerne begynder at jævne. Kom mere mælk og fløde i hvis blandingen bliver for tør. Tilsæt den hakkede purløg, og smag til med salt og peber.

 

Forsteg ålestykkerne i rigeligt olie på panden i ca. 10 min. ved middel varme, vend gerne et par gange undervejs.

Put nyt fedtstof på panden som i 2. omgang er olie samt rigeligt smør, og steg ålene igen, stadig ved middel varme, ca. 15 - 20 min. De skal være så møre at kødet let lader sig skille fra benene.

Pres lidt citron over ålene lige inden servering.

 

Server ålestykkerne på fad med citronbåde og purløg.

Hertil serveres god øl, vælg en god ale fra det lokale bryghus, og et udvalg af gode snapse

 

Uhmmm.

 

Ingredienser

Rigeligt til 4 personer

 

Stegt ål

1 kg. ål

Rugmel

1 -2 øl af ale typen

olie og smør

 

Stuvede Kartofler

1 kg. kartofler

100 gr. smør

1/4 piskefløde

4-5 dl. mælk

1 bundt purløg

salt og peber

Citron

 

Det vigtige tilbehør

 

Gode spændende danske snapse

HrSkov

Braunstein

Esrum snapse

 

Øl når de er bedst

Danske ølentusiaters links til de bedste ølforretninger

 

Henrik Ankerstjerne © 2010 • Privacy Policy • Terms Of Use

 

 

Her finder du mine egne udvalgte opskrifter som ofte vil være af mere generel karakter, og som mest er ment som udgangspunkt og inspiration til dejlig mad. 

 

Tilbage til forsiden

 

Opskrift oversigt