Flæskesvær
Lidt ekstra svær kan man altid bruge, og ikke kun til jul, den er også god i salater og hvor man vil have en sprødt salt tilbehør.
Sværen skal bestilles i god tid hos slagteren.
Husk den svinder meget!
Skær sværen i den ønskede størrelse normalt 1/2 cm.
Kom sværen i letsaltet kogende vand og giv dem et opkog ca. 2 - 3 min.
Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af.
Bland sværene med salt, og læg dem i en bradepande med bagepapir (det letter rengøringen lidt).
Sæt bradepaden i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min, jo varmere jo hurtigere men pas på de ikke branker!
Husk at vende dem ind i mellem.
Tag dem ud når de er flotte gyldne og sprøde, og læg dem på fedtsugende papir.
Velbekomme. |